Asger, Maria, Carl, Camille, Hanne og Bramwell stod ud fra Ishøj på søndagstur.
Med vinden foran for tværs og høj sol sejlede vi en søndagstur på Køge Bugt.
Omkring 7 knob for storsejl og genua.
Undervejs besluttede vi at anløbe Køge Marina for at købe en is og Vagn og Birgit tog imod og fik en kop kaffe om bord.
Hjemover satte vi kun genuaen, da det var blæst en anelse op.
Med op mod 7,5 knob nåede vi hjem på 2 timer.