Min tidligere kolega og gode sejlkammerat Rene Ladiges fandt tid til at lege med mig (Bramwell)
i 3 dage inden han skal på togt med det smukke TS skib TARA over Nordatlanten til Grønland.
Dag 1 – Onsdag 10.07:
Vi stod ud fra Ishøj i højt humør, dejligt solskin og med en let vind og satte kursen mod Falsterbo.
Kursen blev lagt på den nye Raymarine kortplotter, som virkede fantastisk.
Med vinden ind fra agten sejlede vi næsten en plat læns og satte sejlene wing-on-wing.
Dejlig smuk sejlads på turen over Øresund.

Vi nåede Falsterbo kanalen kl. 15:07 og så bloklapperne blive lukket. Derfor lagde vi
os i venteposition i havnen og måtte vente 4 timer til broen igen gik op.
Vi fordrev ventetiden med en gåtur langs kanalen og lidt “glas”.
Kl. 19:00 lå vi standby og var de første i en lang kø til at passere broen og sejle igennem kanalen.
Vi besluttede os for at overnatte for anker.
Vi kastede ankeret i Kämpingebukten og fik brug for vores nye ankerkugle.
Det blev en hyggelig aften med tapas og rødvin for svaj.
Dag 2 – Torsdag 11.07:
Efter morgenmaden stak vi sydvest og sejlede til Møn.

Vi sejlede bidevind hele vejen og kunne ikke helt holde højde – så det blev til et par kryds for at runde Møns Klint.
Vi fandt læ syd for Møn, tæt på Klintholm og kastede anker på 4 m. vand
Vi hyggede med enchilladas og et par glas rødvin.
Båden rullede en del i de lange men rolige dønninger – så nattesøvnen blev ikke så god som natten før.
Dag3 – Fredag 12.07:
Efter morgenmaden satte vi kursen hjemad.
Der var næsten ingen vind så motoren måtte på arbejde.
Vi rundede Møns Klint i gråvejr og satte kursen mod Stevns Klint.
Efter Stevns sejlede vi lidt for sejl i 2 – 3 m/s – smed en trollingline med et blink efter båden – Uden held.
![]() |
![]() |
Vi gik til Køge for at mødes med Keld, der havde skaffet en projektor til Tara.
I ventetiden fik vi kigget på et par is og på Blåhvalen.
På turen hjem fra Køge var himlen blevet blå og solen skinnede smukt – Der var nærmest vindstille og det blev en utroligt smuk tur i havblik.
Tak til Rene for masser af sparring og en fantastisk dejlig tur.