Besætning:
Sikkerhedschef: Hanne
Rorgænger: Helle
1. Styrmand Arne
Skipper: Bramwell
Dag 00 Ishøj
Lørdag 11.07.2020
Påmønstring til aften – 2 ture i Fabiaen – Kebab fra City Kebab.
Fordeling af køjer – påfyldning af vand – tjekke olie m.v.
Klargøring til tidlig afgang.
![]() |
![]() |
![]() |
Dag 01 Ishøj – Rødvig
Søndag 12.07.2020
Distance (sømil): | 24 |
Tid (timer): | 4,5 |
Motor (timer): | 1 |
Vind (m/sek): V | 8 |
Med ét reb i storen og reduceret forsejl sejled vi uden al for voldsom krængning ned til Stevns, hvor vi kom lidt i læ af klinten.
Vi startede motoren da vi rundede pynten og tøffede ind til Rødvig.

I Rødvig fik vi besøg af Henrik og Bente.
Vi gik en god lang tur ad trampestien på klinten og spurgte alle vi passerede om de kendte den underlige afgrøde på markerne.
Der var masser af lærker i luften

Tilbage i Rødvig fik vi lækker fisk fra den lokale fiskepusher.
Dag 02 Rødvig – Klintholm
Mandag 13.07.2020
Distance (sømil): | 23 |
Tid (timer): | 4 |
Motor (timer): | 1 |
Vind (m/sek): VSV | 8 |
Vi stod ud fra Rødvig kl. 6:20 og fortsatte sydover med ét reb i storen og reduceret forsejl.
![]() |
![]() |
![]() |
Der var et flot lys da vi kom i læ af Møns Klint, hvor vi stille og roligt passerede mens vi nød udsigten.
Fri af pynten fik vi et ordentligt pust, der forskrækkede Hanne, som med det samme reagerede: “kan du gøre noget anderledes”.
Vi startede motoren og sejlede ind til Klintholm.
I Klintholm hyggede vi og tog på den hyggelige bar Pier to Heaven sidst på aftenen.
Dag 03 Klintholm – Stubbekøbing
Tirsdag 14.07.2020
Distance (sømil): | 19 |
Tid (timer): | 4 |
Motor (timer): | 1 |
Vind (m/sek): V | 6-7 |
Vi afsejlede Klintholm kl. 8. med en god vind foran for tværs.
Da vi nåede sydbøjen gik ind gennem sejlrenden mod Grønsund.
De sidste 4 sømil måtte dunkedyret på arbejde.
Vi anløb Stubbekøbing ca kl. 12.
Under indkøbstur fandt Bramwell 8 -900 g fine markchampignon i plænen ved roklubben – de måtte høstes og bruges til aftensmaden.
Aftenhygge med Davoserjas.

Dag 04: Stubbekøbing – Guldborgsund
Onsdag 15.07.2020
Distance (sømil): | 33 |
Tid (timer): | 6 |
Motor (timer): | 1 |
Vind (m/sek): V | 5-6 |
Fra Stubbekøbing måtte vi krydse for forsejl gennem Grønsund, ind i Storstrøm, under Farø Broen og Storstrømsbroen helt frem til Guldborg.
Her måtte broflaget op og motor tændes for passage.
Et lille stykke inde i Guldborgsund fandt vi et lille område udenfor sejlrenden, hvor vi kunne kaste anker.
Ved lavvande fornemmede vi, at vi stod i dyndet. Vi afventede højvande kl. 22:00 og flyttede ankeret et par hundrede meter, så vi kunne svaje frit.
Ankerkugle op og toplanterne tændt.
Vi hyggede ombord med dejlig mad og kortspil.
Dag 05: Guldborgsund – Vejrø
Torsdag 16.07.2020
Distance (sømil): | 32 |
Tid (timer): | 6 |
Motor (timer): | 1 |
Vind (m/sek): VNV | 5-6 |
Efter morgenmad gik vi ind til Guldborg og lagde til langskibs på broen, hvor havnemanualen anbefaler både at vente til broåbning.
Vi købte ind og tankede vand, så vi nemt kunne klare et par ankerliggerdage.

Vi afsejlede Guldborg så vi var klar til broåbning kl. 12:30.
Vel tilbage i Storstrømmen satte vi sejl og krydsede til Vejrø.
Vi kastede anker i læ af øen syd for væksthusene.
Ankerkugle op og toplanterne tændt.
Dag 06: Vejrø
Fredag 17.07.2020
Distance (sømil): | 1 |
Tid (timer): | 0,5 |
Motor (timer): | 1 |
Vind (m/sek): V | 5 |
Efter morgenmaden sejlede vi det lille stykke fra ankerpladsen til Vejrø Havn, hvor vi glædede os til at bade i de luxuriøse badefaciliteter.
Vi nød hele dagen med vandreture, løbeture, stensamling m.v..
Alle var begejstrede over den lille naturskønne, bilfri ø, som man let kan komme til med fly og helikopter, egen sejlbåd eller købe en “færgetransport” til 3.500 kr. for op til 12 personer.
Dag 07: Vejrø – Skælskør
Lørdag 18.07.2020
Distance (sømil): | 19 |
Tid (timer): | 4,5 |
Motor (timer): | 1,5 |
Vind (m/sek): SV | 2-5 |
Frisk morgenbrød blev leveret på bestilling i havnen.
Vi stod ud fra Vejrø ca. 10:30 og der var næsten ingen vind at sejle på til at starte med.

Bramwell tog en lur mens vi gik for motor i en times tid.

Ved indsejlingen til Skælskør var vind og vindretning perfekt til at vi kunne gå hele vejen ind gennem den gravede sejlrende for sejl – (det snævreste sted med motor i tomgang for en sikkerheds skyld).
Det var en helt igennem fantastisk smuk indsejling og en perfekt måde at slutte togtet af.
Vi testede solsejlet – Det virker og vakte opmærksomhed.
Helle og Arne var vært ved et dejligt måltid på Kok 25 i Skælskør.
Dag 08: Skælskør
Søndag 19.07.2020
Skiftedag.
Geisha fik en overhaling med rengøring under og over dæk.
Familien Nørgaard påmønstrede og Familien Larsen afmønstrede og kunne returnere til Søborg i Octaviaen.
(Fortsættelse følger i Sommertogt 2020 – 2)