Bramwell hyggede på Geisha med montering af ny landgangstrappe, rorpinds-forlænger og rub af cockpit.
Asger kom efter arbejde og vi tog en kort tirsdagsejlads ned langs kysten.
Vi afprøvede rebning af “storen”, som stod flot og sejlede for reduceret genua – frølårene holdt fint. Vinden var i den sydøstlige hjørne med styrke på ca. 8 m/s; farten for rebede sejl var 7 knob. Og krængningen var helt tilpas på foran-fortværs til halvind.
På vejen hjem konstaterede vi at syningen på agterliget på genuaen var gået midtpå – et stykke på ca. 1,5 m…..sikkert sket i forbindelse bjærgningen af sejlet i blæsevejret på hjemturen fra Skanör. Fordømt!
Den sidste del af turen blev derfor sejlet alene med rebet storsejl.
I havn fik vi Asgers medbragte Durum kebab og så pillede vi genuaen ned og tog den med hjem til reparation hos North Sails loft i Herlev.
Vi stod søndag ud fra Ishøj på familie- og Pinsetur.
Deltagere i den første tur i 2019 med overnatning: Camille, Carl, Maria, Asger og Bramwell.
Vi krængede kraftigt det første kvarter, hvorefter vi faldt af og med en halvvind på 8 – 12 m/sek. sejlede for genuaen mod Skanør – Falsterbo i solskinsvejr.
Top hastighed 8,5 knob.
Undervejs nød vi sammenklappede “beskøjter” med postej og pølse.
I havn fik Camille og Carl straks legekammerater: Fodbold og Rejefangeri.
Det er vildt LUXUS at have egen gourmet skibskok om bord.
Asger grillede ultramør oksefilet med det lækreste tilbehør.
Skanør-Falsterbo er et byområde i Vellinge kommune i Skåne, i det sydvestligste Sverige. Byområdet består af de sammenvoksede middelalderlige småbyer Falsterbo og Skanør.
Mandag morgen blev vi vækket kl. 07:00 af infernalsk larm fra pælebankerfartøj, der ikke holdt pinsemandagen hellig.
Vi flygtede fra larmen på rekognoscering af kyst og strand nord for havnen – strandengen med masser af strandmalurt og Skanør by.
På turen hjem til Ishøj var vinden vendt 180° og med halvvind gik det næsten lige så stærkt som på vejen ud.
Syd for Amager oplevede vi den højfrekvente indflyvning til Kastrup – Flyene kom som perler på en snor henover hovedet på os.
Vi valgte at tilbringe en god del af Grundlovsdag på Køge Bugt for at træne lidt sejlads.
I dag var Asger rorgænger, mens Bramwell trak i tovværk.
Hanne klarede gasttjansen helt fint – selvom der skulle bruges to forsøg på at ramme pælen med agterfortøjningen. Hu nyder mod egen forventning at sejle og kan klare koksmat rollen under dæk i søgang. Hun ender med at blive søulk.
Folketingsvalget skulle ikke fravælges – Alle nåede at gøre sit i demokratiets ånd.
The Nørgårds tyvstartede og overnattede i havn fra dagen før.
Asger, Carl og Bramwell tog en tur ud til sydspidsen af Amager for motor.
Vi afprøvede vores nye anker og fiskede en times tid.
Vi fik et enkelt hug og var tæt på at få en kæmpe fladfisk med op – men den smuttede lige i vandoverfladen