Ved et bestyrelsesmøde i Karneval i Alborg i vinteren 2008 kom jeg til at love at jeg gerne ville prøve at skabe to nye tyremasker, som skulle bruges under Carrus Navalis – Forårsbebuderen i frugtbarhedssektionen, hvor to tyre trækker en ard (plov fra middelalderen) igennem byens gader og såmanden spreder sæden til nyt liv.
Med inspiration fra den caribiske karnevalstradition valgte jeg at eksperimentere med skumplader og efter dygtig vejledning af Clary Salandy lykkedes det mig ud af ét stykke “pladeskum” at kreere en maske, som blev monteret på et par modeller af Karnevalsshoppens vikingehjelme.
Tyrene Anna og Michael blev meget glade for maskerne, da de er utoligt lette at bære.
Jeg synes selv resultatet var vellykket. Bedøm selv.