Det lykkedes, efter bus skift til metro, at mødes til tiden i lufthavnen. Terminal 2 fandt vi let og så skulle der ”checkes” ind. De nymodens tider har nu muliggjort noget så fancy som ”self check-in” det er skide smart, hvis det da så bare virkede. Et sådant reelt forsøg retfærdiggør dog et besøg i den korte businessclass kø så ventetiden var minimal.
Præcis da vi ”checkede” ind brød lufthavnen pludselig i sang og dans. Kaptajner, steward’s og desser sang, klappede og dansede, mens rengøringspersonalet perkussion’ede løs på rengøringsvogne… ved sgu ikke helt om det var til ære for os og vores tur, eller om det var en event planlagt af Københavns lufthavn, men underholdende var det i hvert fald, og vi fik check’et bagagen ind med destination LIMA.
Da al kælen med lufthavnsordensmagten var overstået bevægede tre- i gennemsnit unge -mænd sig mod gate A40 og en 27 timers rejse mod det for størsteparten ukendte…
27 timer i det rygerfjendtlige flyver- og lufthavnsmiljø lyder måske for nogen (rygere) som en lang rejse, men disse tre hjerner ”combined” bukker ikke under for sådanne bureaukratiske reglementer, med eskorte ud af Heathrow fik vi lov at ryge en enkelt og blev derefter sluset ind i det internationale igen. Der fik vi da lige et kursus i tequilamixologi, inden turen skulle gå videre mod MIAMI… og der var smagsprøver.
Flyveturen på 9 timer gik smertefrit, mads der aldrig havde sovet i et fly før, sov som et barn meget af turen. Den sidste times konversation omhandlede mest chancerne for hvorvidt muligheden for at nyde et stykke tobak i forbuds USA ville byde sig. 6 timers ventetid i en lufthavn er lang tid, og hvis nikotintrangsdjævlene har fat i folks kraver, grænser 6 timer sig til tortur. Efter at skulle vente på alle ”American citizens” havde vist deres pas, fik vi fremmede lov at nærme os skrankerne og indtræde i det amerikanske. Overraskende nok kunne vi forlade lufthavnen uden ballade. Efter djævlene var røget væk blev vi enige om at vi havde da aldrig været på MIAMI Beach. Afsted det gik, og under høj MJ musiktema fandt vi vejen til sol og strand. Det blev hurtigt afløst af torden, blæst og regn, men med en american burger og en øl langs strandpromenaden Ocean Drive, blev Miami Beach konsumeret med stor appetit. Taxa-returen til MIA var ligeledes MJ tematiseret.
Terminal C… mere MJ tema??… gate 29.. nej 39.. eller var det 29… hov det er jo ikke hans fødselsdag, kongen af pop er død… BA209… Go to gate… det var C 39…kom nu!! rask trav… Boarding … Take-off.
Lima lufthavn
Tre trætte –og af udseende knap så unge- mænd fandt frem til bagagebåndet… der var Bramwell’s… ja… der var mikkel’s … nej det var ikke den… det der er da mads’… nej den er grå… hmn… Ingen bagage til de yngste i flokken, Øv øv og så gik turen med hoteltransfer til Lima centrum.