| HARALD 1. BLÅTAND ( ? -987) konge af Danmark-Norge: 958-987
"Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne".Således hedder det på den ti tons tunge runesten, der blev anbragt nøjagtig midt mellem den høj, hvor Gorm oprindelig var gravlagt og en ny høj, som blev anlagt i 970 under Gorms søn Harald, der senere fik tilnavnet Blåtand. På det tidspunk
t var Harald blevet døbt og kristendommen blev indført i Danmark.Harald frygtede den tyske Kejser og det sikkert med god grund. Han var blandt andet bange for, at han ville blive nødt til at acceptere kejseren som sin overherre. Ved at lade sig døbe kunne kejseren ikke længere bruge kristning som begrund
else for en invasion, og ved at befæste Hedeby og forbinde dens fæstningsvold med Dannevirke forberede han også den militære situation.
Det blev dog i stedet danerne, der angreb først.
Da Harald i 973 fandt ud af, at Otto 1. var død, benyttede han sig af lejligheden til et hurtigt togt ned i Tyskland, men lykken var ikke med ham. Kun et år senere havde tyskerne erobret Hedeby og Dannevirke samt besat Sønderjylland.Tyskernes modangreb er sikkert grunden til at man på kort tid byggede de fire ringborge. Men de kom dog ikke til spille nogen stor rolle i kampen mod tyskerne. De stod kun lige akkurat færdige i 982, da det lykkedes Harald at drive tyskerne ud af landet, og endda udvide det danske område fra Ejderen og ned til Elben. Og de pralende ord på Jellingestenen om erobringen af Norge blev også klaret, selvom det dog kun var den sydligste del af landet. Ringborgene var dog ingen hjælp
, da Haralds egen søn, Svend, gjorde oprør mod sin far.
Harald måtte flygte, og kort tid senere blev han dræbt på en ø ud for den nordtyske østersøkyst i 987. |