| Johannes Marius Hansen: (Kilde: Jonna Lindblad - februar 2004)Min farfar var mejeribestyrer på mejeriet Løgstrup, Fiskbæk By og Sogn, Nørlyng Herred (Jylland), da min far blev født og til han var ca. 2-3 år gammel, hvorefter de flyttede til København, nærmere betegnet Frederiksberg området (Lolland
svej). Min farfar var meget aktiv i fagforeningsbevægelsen samt socialist, ofte blev fyret, når en arbejdsgiver fandt ud af hans politiske interesser. P.g.a. denne hyppige arbejdsløshedssituation, var de ofte fattige, men alligevel en lykkelig familie med meget sammenhold. Jeg har i sinde at skrive lidt "familiehistorie" , når jeg får tid, og så vil jeg sende en kopi. Min farfar var i et stykke tid (jeg ved ikke hvor længe) også sporvognsfører (hedder det det på dansk - ham der kører sporvognen?). Hele min fars barndom var temmelig fattig, men efter mange år lykkedes det min farfar at få en stor stilling i Mejeriforeningen (mejerifolkenes fagforening - jeg er ikke sikker på navnet), hvor han var i ledelsen, og hvor han bl.a. var meget aktiv i at etablere Sygekassens rekreationshjem, som stadigvæk eksisterer, selvom de idag har et mere middelklassepræg, så vidt jeg kan forstå. Dengang var det for de fattige. Min farmor var en enorm støtte og en meget stærk og uendelig godhjertet kvinde, som jeg elsker meget højt endnu idag. Jeg fik mine bedsteforældres billeder (begge sider af familien) indrammet for et par år siden, og det kostede an formue, men det var det værd, og hver dag kigger jeg på dem, men mest på min farmor, må jeg indrømme, for jeg kendte hende bedst og havde mest med hende at gøre. Medens min farfar havde travlt med alle sine bestyrelses ting og sager (min far sagde spøgende, at han var en professional bestyrelsesmand), passede min farmor støt og roligt deres mejeriforretning og hun arbejdede meget hårdt. Det gjorde min farfar forøvrigt også, især nogle år tidligere, for han plejede at køre brødvogn, og de startede kl. 4 om morgenen, hvor min far som lille (7-8år gammel) løb ind til diverse forretninger med rugbrød etc., hvorefter han gik i skole kl. otte. Min farfar havde dog en spire af at smide penge ud og være meget generøs, for da han blev lidt bedre stillet økonomisk, kørte
de ofte med taxi, og det var ikke almindeligt på det tidspunkt. Min farmor og farfar fik ialt fire børn, hvoraf den ældste døde som lille. Foruden min far var der Edith Johanne, født den 05.12.1900 og død den 5. december, 1980 i Svendborg på hendes firsårs fødselsdag og Charles Thue (han blev kaldt for Thue), født den 03.03.1906 og død i januar 1983 i København. Disse tre børn fik kun et barn hver, hvoraf jeg er det ene. Min farbror Thue's søn, Erik Thue Hansen, døde dem 6. november, 2002, så der er kun to børnebørn tilbage, og det er min
kusine Lenna i Svendborg og så mig.
Han døde af et hjerteanfald lige midt i at fortælle en morsom historie. Med andre ord, han døde grinende og lykkelig.
Han var som nævnt aktiv i fagforeningerne, men iflg. et udklip fra "Københavns Mælkeritidende", som jeg fik i Danmark sidste sommer, var han i bestyrelsen og kasserer i Københavns Detail-Mejerier (Foreningen af 1898). Artiklen i dette bla
d nævner også, at han var i bestyrelsen for Sygekassen Fremtiden. Han boede på dette tidspunkt på Jernbanealle 73, Vanløse.
Kilde: Jonna Lindblad - februar 2004 |