| VALDEMAR 2. SEJR ( 1170-1241)
konge af Danmark: 1202-1241
Søn af Valdemar den Store. Hertug af Slesvig 1188 - 1202. Blev konge i 1202 efter sin bror, Knud 6., der ikke havde en arving.
Den danske ekspansion, som var indledt under Valdemar 1. den Store og videreført under Knud, fortsatte under Valdemar 2. Sejr.
Først erobrede han Holsten og landene øst herfor, herefter lagde han i 1219 Estland under dansk overherredømme.
De mange sejre på erobrings- og missionstogterne i østersøegnene gav ham tilnavnet "Sejr".
Alle erobrede områder undtagen Estland gik imidlertid tabt allerede i 1220erne og 30erne.
Et af problemerne var, at det ikke var muligt at befolke de erobrede områder med danskere. I stedet bosatte tyskere sig i de dansk-erobrede områder.
I Slaget ved Bornhøved 1227 led kongen det endelige nederlag. Den sachsiske Verdenskrønike fra 1250 fortæller kort og godt:
"Kongen var sejrløs". Ligesom sin far søgte Valdemar Sejr at sikre den kongelige arvefølge til sin slægt.
Han fik kronet sin ældste søn til medkonge, og tildelte de andre sønner arvelige len i hver sin del af landet.
Stik mod hensigten betød det en svækkelse af den centrale kongemagt og her lå kimen til den kamp om tronen, som Valdemar Sejrs sønner udkæmpede efter hans død i 1241. |